Vis Alle
Dato: 13. oktober 2015
Sidder på wulumuqi lu i Shanghai - mit andet hjem. Arbejder fra et højbord på gaden mens kineserne går forbi - i nattøj eller almindeligt tøj. mange slæber olie hjem i dunke. der er en butik ved siden af mit bord og olie er en populær vare.

jeg kommer direkte fra München hvor Inter Airport messen gik godt. Oktoberfesten var slut da jeg kom - men måske var den lige startet for os. God messe i hvertfald.

Store hilsner fra Shanghai - Niels


Dato: 15. september 2015
Sidder på CHOP i Toronto ... eller mere præcist lidt langt fra city; men tæt på Pearson Airport, der har været min arbejdsplads nogle dage. Det har været fantastisk at se vores produkter i Nordamerikas fjerde største lufthavn!



Dato: 6. september 2015
Har ikke skrevet så flittigt på nielsmp. Den sidste tid har været meget travl med megen rejseaktivitet og et meget stramt program frem til en messe i München i oktober.

Sidder på Mandalay Bay i Las Vegas. Har lige spist "morgenmad".. stor buffet, hvor der er ALT. Jeg blev ikke spurgt, om jeg ville have champagne, men jeg blev spurgt om jeg ville have et glas mere. Det ville jeg ikke - de er ikke de små champagne glas de har købt.

Jeg ankom i går aftes og genkendte straks duften af Mandalay, hvor jeg også var sidste år. I år bor jeg her - sidste år var jeg på konference her - men boede på Luxor. Las Vegas er lige så skør som jeg husker den. Det er labour day - så der er mange gæster i byen. Jeg skal være her en uge og videre til Toronto, hvor vi er ved at installere vores første projekt i Amerika.

God søndag i DK!


Dato: 20. juni 2015
Jeg sidder i Køln - har overnattet på et hostel og sidder nu i et rum med AC/DC fans. I baggrunden synger Tom Waits. I forgrunden er alle trætte. Selvom AC/DC er nogle aldrende mænd ser det ud til at de lavede en fest i Køln i går.

Jeg er i byen fordi min veninde Tanja fylder 40. det er svært at forstå at det er 15 år siden vi mødte hinanden på en messe i Paris, da jeg arbejdede for Vipp.

God weekend fra Køln - Niels


Dato: 9. juni 2015
Sidder og arbejder ved 2R havebordet på gårdspladsen i Voerbjerg. Er presset i forhold til likviditet som Grækenland, men virksomheden har potentiale som Kina under gunstige valutakurser. Det har været lidt hårdt i nogle uger, og der har været stilhed fra min side; men tre messer i efteråret og nye produkter på vej, skal nok give den fornødne luft til at trække vejret og komme ovenpå.

God aften fra Voerbjerg - Niels


Dato: 21. april 2015
Det har været nogle travle uger. Først forberedelse af messe i Frankfurt - Musik Messe. Dernæst en uge i Frankfurt med fuldt program - og nu opfølgning på de rigtigt mange, der er interesseret i vores produkter.

Jeg kom hjem fra messen kl 05.30 søndag morgen. Klokken 10.00 sad jeg i kirken til Mai og Luca's barnedåb. Fin søndag med frokost på gården.

I går var der firma arrangement i Aalborg. Middag på gården og bowling.

Far kommer hjem fra sygehuset i dag. Han er i bedring efter en omgang lungebetændelse. Mor er ikke på toppen; men det er hun forhåbentligt efter et par dage i sengen.


Dato: 5. april 2015
Så er påsken ved at være slut. Den gik hurtigt. Vi har haft gæster på gården fra Island / Århus..


Dato: 21. marts 2015
Lørdag morgen. Tidligere på kontoret end i hverdagene. Fredag aften på Ulla T som jeg næsten plejer, når jeg er i AAL. I denne weekend er der forårsmesse. Vi fylder en del på væksthusets stand; men jeg er der ikke selv. Skal på værkstedet. God weekend - Niels


Dato: 15. marts 2015
Det er søndag morgen i Paris, og jeg sidder på noget, der er blevet min stamcafe og arbejder lidt. Var på fransk restaurant i går og på jazzklub. Fik det værste franske mad til frokost og det bedste franske mad til aften.

God søndag!


Dato: 14. marts 2015
Sidder i Paris. Det er weekend efter messeugen 2015. Søndag og mandag satte vi stand op, tirsdag, onsdag og torsdag var der messe - Passenger Terminal Expo 2015. På konferencen var jeg sammen med Rikke Mølgaard taler om user experience - det gik så fint og var en god oplevelse. Jeg var faktisk ret nervøs; men det gik godt.

Messen er også gået så godt. Vores nye produkter blev MEGET vel modtaget af potentielle kunder og skabte megen opmærksomhed ved konkurrenterne.

Nu skal jeg gå en tur i Paris...

God weekend - N